Vi er midt i et interessant lille projekt her hos Copenhagenize Consulting. Noget vi har planlagt i lang tid, men kun for nyligt er begyndt på. Som alle andre steder, så skaber den konstant voksende bycyklingsbølge en negativ reaktion i København. Der er meget negativ presse omkring cyklister, og der sker ikke meget for at ændre på det. Når politiet drager på deres vikingetogter i en uge ad gangen for at give bøder til cyklister for uvæsentligheder, så genkører pressen alle mulige hypoteser om ’lovløshed’, der med sikkerhed vil forårsage en forestående samfundsmæssig forfald. De glemmer altid at fremhæve det faktum, at 99% af cyklisterne overholder reglerne og har gjort det i 125 år. Så. Vi tænkte, at vi ville kigge på et kryds - et gennemsnitligt et - for at observere adfærd og analysere mønstre og tal. Koreografien på et bykryds. Vi valgte krydset lige uden for vores kontorvindue. Ikke bare praktisk, men også et unikt kryds, da det primært er et transportknudepunkt, der forbinder en nord-syd vej med hovedringvejen øst-vest. På de fire hjørner af krydset er der kun én butik. De andre tre hjørner er tomme. Dette er et kryds, som folk rejser igennem. Der er en supermarked 100 meter længere nede, et hospital 50 meter væk, og krydset befinder sig i et af landets mest tætbefolkede kvarterer. Vi filmede i 12 timer ud af vinduet. Fra 07:00 til 19:00. For at fordøje og observere har vi fået hjælp fra en antropolog - Agnete Suhr. Hun er godt i gang med materialet og er travlt optaget af at markere ønskenes vej, mønstre og tælle trafikanterne.
Agnetes notebook. Vi er ret sikre på, at vi forstår, hvad det hele betyder, når hun er færdig. Uden at afsløre nogen hårde fakta eller observationer på dette tidlige stadie, er det passende, at den allerførste trafikant, der dukkede op, da jeg tændte kameraet kl. 06:54, var en bil, der brølte gennem en rød lampe med let 80 km/t. Jeg tror, Agnete er cirka fem timer inde i dagen på nuværende tidspunkt, og allerede er myten om lovløse cyklister blevet aflivet. Det er faktisk ret kedeligt den måde, som almindelige cyklister bevæger sig på i alle retninger. Det er mere en ballet end en urban jungle-krig. Der er 18.076 biler, der kører gennem ringvejen hver dag og 13.138 på den nord-sydgående vej ind til og ud af byens centrum. På de samme ruter er der cirka 8000 og 7700 cyklister, henholdsvis. Så der er masser at observere. Der er to typer cykelinfrastruktur, som vi gerne vil kortlægge. Den ene er den klassiske cykelsti, der slutter op til krydset, så cyklisterne bliver tvunget til at blande sig med biler, der skal dreje til højre. Den anden type er med en tilbagetrukken stoplinje for biler (5 meter) og en stoplinje for cyklister ved fodgængerovergangen. Vi har bemærket, at mindre overtrædelser som at køre henover fodgængerovergangen på den første type er mere hyppige end på den anden type med forskydte stoplinjer. Simpelthen fordi folk føler sig mere sikre ved at komme foran de drejende biler. Vi vil også se på konflikter mellem cyklister og fodgængere, men indtil videre er der ikke meget at gå efter. Bilister bestræber sig dog, på at køre hurtigt gennem gule lys og mere, for at vinde statistikkampen. Alt i alt er det indtil videre fascinerende. Ikke overraskende, bliver vi inspirerede af William Whyte og hans arbejde. Ikke mindst denne legendariske film:
