I dag kan vi præsentere en ny sag: en livlig, kvartergade med et navn, der er umuligt at udtale for udlændinge (ligesom de fleste gader i København): Værnedamsvej.
Værnedamsvej er en dejlig lille gade med små butikker og caféer/restauranter. Disse virksomheder og den franske skole, med omkring 800 elever, skaber en livlig atmosfære. For nogle år siden blev gaden kaldt Slagtergade på grund af de mange slagtere. Nu, på grund af de franske restauranter og skolen, bliver den kaldt Den Franske Gade.
En af gadens særegne træk er, at grænsen mellem Københavns og Frederiksberg kommuner zigzagger ned ad gaden. Få mennesker ved, hvor grænsen går, og det betyder ikke rigtig noget for dem - eller for os. Denne kommunale opdeling har imidlertid været årsagen til, at gaden ikke har været moderniseret. Der har været talt om det i et par årtier, men de to kommuner har ikke kunnet finde ud af det.
Gaden har en fantastisk gammeldags kvarterstemning, men den fungerer også som en vigtig rute mellem de to kommuner. Der er mange cyklister, der bruger gaden på deres rejse fra A til B, på trods af manglende infrastruktur. Almindelige cykler og ladcykler. Derudover lider de mange fodgængere af alt for smalle fortov.
Her er en kort teknisk beskrivelse af Værnedamsvej:
190 meter lang og 12 meter bred;
forbinder to hovedgader (Gammel Kongevej og Vesterbrogade - begge er tovejs gader med cykelstier)
forbundet til hovedgaden Frederiksberg Allé
en del af gaden er envejs for biler, og den anden del er tovejs for biler
der er ingen dedikeret infrastruktur for cyklister (ingen cykelsti eller endda cykelstativer)
Denne gade er en af vores favoritter i byen, og vi har kigget på den i lang tid. Endelig har de to kommuner besluttet at gøre noget ved det, og en redesignproces er i gang. Vi tænkte, at vi selv ville analysere gaden.
At redesigne gaden er én ting. Den fungerer relativt godt, som den er. Underligt nok er det en 50 km/t zone, men de mange fodgængere og cyklister får farten til at falde til et menneskeligt niveau. Vi har kigget på gaden selv, men vi indså hurtigt, at uanset hvilken redesignløsning der ender med at blive implementeret, er det fuldstændig og helt irrelevant, medmindre de to kryds i begge ender af gaden bliver rettet først.
Det sydlige kryds er en af de største hjernepukler i København. Det er et mareridt og ignorerer fuldstændig cyklisters og fodgængeres naturlige stier. Krydset strækker sig også over kommunegrænsen, så det forklarer nok fornuftens fald og den halvhjertede kommunale kompromis.
Ved hjørnet af Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé kan cyklister helt enkelt ikke krydse krydset "legalt". De skal bruge en bilbane med modkørende, drejende biler eller stige af deres cykel (i princippet) og lade som om, de er fodgængere og bruge totrinsovergangen.
For at redesigne denne gade skal København og Frederiksberg kommuner arbejde sammen. Gaden fortjener det. Den er et forbillede på en livlig og meningsfyldt bystemning i et tætbefolket boligområde. Det er en livagtig gade, der ligger mellem to hovedboulevarder. Med få ændringer vil folk kunne nyde bylivet under endnu bedre forhold.
Vi er glade for, at de to kommuner endelig er blevet enige om at handle. Vi er helt med på ideen. Men efter vores mening er det første, der skal gøres for at forbedre denne gade, at fikse krydsene. Derefter kan man tage fat på gaden. Vi har fulgt cyklisternes ønskestier og kortlagt dem, og nu vil vi foreslå løsninger baseret på disse vigtige faktorer.
Del 2: Værnedamsvej, Gammel Kongevej, Svanholmsvej - anvendelse af Desire Lines-værktøjet på et asymmetrisk kryds
Det nordlige kryds er lidt mærkeligt og ret asymmetrisk.
Det er tydeligt meget fokuseret på biler. Ved at anvende vores Desire Line-værktøj opdagede vi hurtigt, at der er en række uortodokse måder, som cyklister bruger for at krydse vejen. Her er resultaterne af vores observationer.Nordlige kryds - På vej ud af Værnedamsvej
Kortet viser cyklisterne forlade Værnedamsvej ved det nordlige kryds. På denne morgen i november 2013 passerede 381 cyklister krydset mellem kl. 07:30 og 08:30. Der er tre grundlæggende retninger, de tog:
lige ned ad Svanholmsvej
venstre drej op ad Gammel Kongevej
højre drej ned ad Gammel Kongevej.
Lige ned ad Svanholmsvej
Flertallet af cyklisterne (54%) der kørte ud af Værnedamsvej i nordenden i myldretiden om morgenen fortsatte lige ned ad Svanholmsvej (Sn). Selvom dette lyder som en ret enkel tilgang, fulgte cyklisterne tre forskellige Desire Lines i denne retning.
Den primære bane (S3) blev brugt af 90% af cyklisterne, der kørte lige ned ad Svanholmsvej. Når lyset blev grønt, fulgte cyklisterne simpelthen en lige linje over krydset.
Den anden Desire Line (S2) viser, at cyklisterne drejer til højre for at følge fodgængerovergangen for at krydse krydset. Observationerne viste ingen åbenlys grund til denne adfærd. Vi tror, at det skyldes, at krydset er en stor åben plads på grund af uregelmæssighederne i layoutet. Følelsen af at være alene i et stort tomt rum kan få cyklisterne til at søge nogen struktur, f.eks. at følge fodgængerovergangen, for at angive deres intentioner til de andre trafikanter.
Nogle cyklister (5% af alle cyklister der kørte ligeud) bøjede til venstre (S1). De fleste cyklister, der fulgte denne bane, kørte hurtigere end normalt gennem det gule lys. De lavede denne bøjning for at undgå bilerne, der allerede var startet fra lyset til højre på Gammel Kongevej.
Samlet set, selvom de to gader ikke er justerede, er der ingen specifikke ændringer, der skal implementeres i forbindelse med denne retning. 90% af cyklisterne, der bevæger sig fra Værnedamsvej til Svanholmsvej, følger den enkleste og mest direkte bane over krydset.
Venstre drejning op ad Gammel Kongevej
Kortet viser, at 21% af cyklisterne, der forlod Værnedamsvej, drejede til venstre op ad Gammel Kongevej, og fulgte tre forskellige Desire Lines.
Sædvanligvis når folk i København drejer til venstre ved et kryds, udfører de det såkaldte "Københavnsk venstre" - eller kassevending. Det involverer, at man krydser krydset og venter foran fodgængerovergangen for at fortsætte til venstre.
På dette sted undgår cyklisterne den unødvendige omvej på grund af de krogede gadealignment, at Vœrnedamsvej ikke er direkte i forlængelse af Svanholmsvej, og de drejer direkte. 64% af alle, der drejer til venstre, sigter mod gadehjørnet, som er den direkte linje (L3).
Dette virker som den mest logiske rute at tage, bortset fra at cyklisterne ender med at krydse biltrafikken. Der er intet på krydset, der kommunikerer med motorkøretøjernes førere - som f.eks. blå cykelstier på vejen.
De 22% af cyklisterne, der drejer til venstre på Gammel Kongevej (L2), synes at have en højere hastighed end de fleste andre cyklister. Dette ser ud til at få dem til at "skære hjørner".
Banen L1 viser, at nogle mennesker bruger fodgængerovergangen til venstre. Dette sker ofte, når cyklisterne når frem til krydset, og fodgængerlyset er grønt. De krydser direkte Gammel Kongevej ved at opføre sig som fodgængere: bremse ned til gåhastighed eller læne sig til den ene side og fortsætte som på en scooter. Igen er vi overbeviste om, at denne adfærd skyldes størrelsen og uklarheden af krydset, der får dem til at søge struktur.
Samlet set er det i denne situation kompliceret og usandsynligt, at vi kan tvinge cyklisterne til at lave den sædvanlige Københavnske venstre. At foretage en direkte drejning er ganske sikkert, men koordineringen med bilerne kan blive forbedret.
Højre drejning ned ad Gammel Kongevej
25% af cyklisterne, der forlader Værnedamsvej, drejede til højre på Gammel Kongevej. De fulgte den traditionelle Desire Line for højre drejninger, og denne bane kræver ingen bemærkninger. Der er dog spørgsmålet om at dreje til højre ved rødt, hvilket politiet i København ikke tillader, selvom det er en cykelvenlig funktion i Paris og andre franske byer, Basel og mange belgiske byer. Som vi ofte ser, drejede cyklisterne til højre ved dette kryds, men gjorde det langsomt og altid med forrang for fodgængere. alt meget udramatisk.
Nordlig krydsning - På vej ind i Værnedamsvej
Dette kort viser data for alle cyklister, der kører ind ad Værnedamsvej fra nordsiden i morgenmyldretiden. I alt talte vi 230 cyklister, der kom ind ad gaden fra tre forskellige retninger:
højresving fra Gammel Kongevej
ligeud fra Svanholmsvej
højresving fra Gammel Kongevej
Højresving fra Gammel Kongevej
Flertallet af alle cyklister, der drejer ind ad Værnedamsvej, laver et højresving fra Gammel Kongevej (65%). De cyklister, der kommer ind ad gaden fra denne retning, bruger Desire Line Ln-ruten. Denne rute viser ingen komplikationer.
Komme lige fra Svanholmsvej
Kun 12% af cyklisterne, der kører ind ad Værnedamsvej, kommer fra Svanholmsvej (Sn). Svanholmsvej er en ensrettet gade for al trafik (syd til nord), men den bliver ofte brugt af cyklende borgere i begge retninger. Cyklister, der kommer ud, må vente i hjørnet af Svanholmsvej og Gammel Kongevej.
Det er ikke et officielt ventested for cyklister, der laver Københavnervenstresvinget, hvilket er åbenlyst en fejl fra Frederiksberg Kommune. Da fortovet er udvidet her, og gaden er smal, er der ikke meget plads til ventende cyklister. Der er heller ingen lysregulering for cyklister, der ønsker at køre ned ad Værnedamsvej. Denne mangel på plads skaber en konflikt mellem ventende cyklister og biler, der kører ind ad Svanholmsvej. Det er uklart for alle trafikanter, hvad hierarkiet er her, da der ikke er tydelige markeringer.
Cyklister, der venter ved hjørnet af Svanholmsvej og bruger fodgængerovergangen for at vide, hvornår de skal krydse boulevarden.
Venstresving fra Gammel Kongevej
23% af dem, der drejer ind ad Værnedamsvej, drejer til venstre fra Gammel Kongevej. Kortet viser os, at der er fire forskellige måder at tage denne rute på.
På dette kryds er det vigtigt at finde ud af, hvor mange cyklister foretager Københavnervenstresvinget for at krydse dette kryds?
Faktisk gør 50% det ved at vente i hjørnet af Svanholmsvej på det næste grønne lys. Færre mennesker (27%) bruger fodgængerovergangene - enten den første eller den anden - for at komme over Gammel Kongevej, når fodgængerlyset er grønt.
Der er et meget lille antal mennesker, der krydser hele krydset direkte. Dette sker kun, når der er en åbning i biltrafikken, og passagen ser sikker ud.
Generelt viser dataene, der blev indsamlet i eftermiddagsmyldretiden, de samme Desire Lines, men forholdene er forskellige.
Bane og adfærd hos cyklisterne ved dette kryds giver mulighed for at drage følgende to vigtigste konklusioner:
For det første er Københavnervenstresvinget en vigtig og effektiv funktion ved cykeltrafikken i byen - samt at det er lovligt - og få cyklister gider at krydse et kryds direkte. Når vejene ikke er fysisk justerede, er det stadig en vane for halvdelen af cyklisterne at lave Københavnervenstresvinget, selvom der ikke er markeret nogen cykelboks på vejen.
For det andet er der for lidt plads ved hjørnet af Svanholmsvej og Værnedamsvej til at rumme antallet af ventende cyklister. Det skaber en potentiel konflikt med bilerne.
Del 3: Desire Lines-værktøjet anvendt på et komplekst kryds (Værnedamsvej, Vesterbrogade, Frederiksberg Allé)
Her kommer vi til at fokusere på en større fejl i gadeforløbet i København. En krydsning hvor cykelbrugere - og i det hele taget alle andre - ikke har en normal måde at krydse krydset på. Faktisk er krydset Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé kompleks og ikke helt reguleret af trafiklys. Generelt er det lidt underligt.
Hvad der bidrager til forvirringen er, at kommunegrænsen mellem København og Frederiksberg zigzagger mærkeligt gennem området. Det er også værd at bemærke, at ALLE cykelinfrastrukturen på stedet er på Københavns side af krydset. Frederiksberg har ikke gjort meget. Bortset fra at virke som om, de ønsker at prioritere biler.
Her er resultaterne af vores observationer fra oktober 2013 i morgentrafikken.
Sydlig krydsning - ud ad Værnedamsvej
De cykelbrugere, der forlader Værnedamsvej, fulgte hele 11 forskellige desire lines. Sammenlignet med det mindre komplekse kryds i den anden ende af gaden er antallet af optegnede spor flere (11 vs. 7). Lad os finde ud af, hvad cykelbrugerne gør, når de skal følge deres egen instinkt og bymæssige desire lines.
De 183 observerede cykelbrugere var på vej i fire forskellige retninger:
- svingede til venstre på Vesterbrogade (41%)
- svingede til højre på Vesterbrogade (17%)
- kørte lige over til Oehlenschlægersgade (36%)
- svingede til højre på Frederiksberg Allé (7%) - denne sidste desire line kræver ingen kommentar, da den er den mest enkle.
At svinge til venstre på Vesterbrogade
Du kan se kompleksiteten af krydset på kortet. Der er ingen klare, lige linjer. Flertallet af cykelbrugerne, der forlader Værnedamsvej, drejer til venstre på Vesterbrogade (41%) - på vej mod byens centrum. De kan dog ikke nå trafiklyset uden at bruge overgangen eller cykle mod trafikken. Derfor cykler eller går 80% af disse cykelbrugere på fortovet for at nå fodgængerovergangen længere nede ad Vesterbrogade. De forsøger at følge den korteste vej og bevæge sig normalt i retning af det sted, de vil nå, uden omveje. Klassisk desire line adfærd.
I den første Desire Lines-rapport - The Choreography of an Urban Intersection - oprettede vi 3 kategorier af cyklister: Conformists, Momentumists og Recklists. Igen bemærkede vi, at kun meget få "recklists" tager en direkte bue gennem krydset (Linje E).
At svinge til højre på Vesterbrogade
Grundlæggende er der ingen lovlig og sikker måde at svinge til højre på Vesterbrogade på cykel. Alle tre desire lines, der bliver brugt af cykelbrugerne, bryder trafikreglerne. Kun dem, der stiger af deres cykel og går på tofaset krydsningen, handler lovligt.
53% af cyklisterne når fortovet og derefter cykelstien på Vesterbrogade. De venter ved trafiklyset og fortsætter derefter ligeud. Det er ikke en dårlig måde at gøre det på, men det er bestemt ikke cyklistvenligt, og det tvinger dem også til at bruge fodgængerområdet, som er dyrebart her. Især om eftermiddagen i dette tætbefolkede kvarter, når cykelparkering og en pølsevogn optager endnu mere plads.
29% bruger fodgængerovergangen, helt eller delvist. Nogle af dem stiger af deres cykel, men flertallet cykler. 18% tager de kortere, men også mindre sikre ruter og cykler mod biltrafikken.
Vi bemærkede, at når cyklister følte sig ubehagelige, stiger de ofte af cyklen og opfører sig som en fodgænger. I det mindste bliver det at bruge fodgængerinfrastrukturen en løsning for dem. Men det er langt fra den optimale løsning for alle.
Direkte ned af Oehlenschlægersgade
Cyklister, der fortsætter ligeud for at nå Oehlenschlægersgade, har det samme problem som dem, der drejer til venstre eller højre ad Vesterbrogade: hvordan kommer man dog til trafiklyset? I denne situation cykler næsten halvdelen af dem gennem bilsiden.
Disse kort viser tydeligt, at krydset ikke er designet til cyklister, der forlader Værnedamsvej, på trods af at det er en ret vigtig A til B-rute og et attraktivt rejsemål.
Sydligt kryds - Ind på Værnedamsvej
For cyklister, der kører ind på Værnedamsvej, er situationen tydeligt anderledes, da der er blevet designet cykelinfrastruktur specielt til dem.Vi bemærkede, at antallet af ønskede linjer er mindre (11 mod 8).Vigtigst af alt bemærkede vi, at når cykelinfrastrukturen er godt planlagt, opstår der en klar, primær trajekt.Sammen med et par andre mindre linjer, der bliver fulgt af nogle få cyklister.Det kan være cyklister, der bruger fodgængerovergangen for at undgå at vente på det røde lys eller et lille antal "recklister".
Der kommer fra Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade og drejer til venstre i Værnedamsvej (i alt 56%)
Der kommer fra Vesterbrogade og drejer til højre ind i Værnedamsvej (i alt 32%)
Der kommer fra Frederiksberg Allé og drejer til venstre ind i Værnedamsvej (i alt 12%)
Derudover giver disse tal os mulighed for at konkludere, at cyklister om morgenen kører i en klar, hovedretning: 30% af cyklisterne kører ud af Værnedamsvej ved dette kryds, og 70% kører ind på gaden.Gaden er en vigtig øst-vest rute for cyklister.
Del 4 - Copenhagenize Fixes - Krydsene
Hos CopenhagenizeDesign Co. stoler vi helt sikkert på cyklisters evner til at køre ad de sikreste, nemmeste og hurtigste ruter.Nøglen til vores Fixes findes næsten altid i vores observationer af cyklisters ønskede linjer og deres adfærd.Vi mener fast, at før gadeombygningen skal krydsene i begge ender løses.Her er vores forslag.
Det nordlige kryds: Værnedamsvej - Gammel Kongevej - Svanholmsvej
Vi vil redesigne dette kryds ved at tage hensyn til cyklisternes ønskede linjer, der bruger det.Vi vil foreslå ændringer i infrastrukturen for at maksimere sikkerheden på krydset og gøre skiltningen mere tydelig.
Vores analyse af ønskede linjer viser, at der er to problemer forårsaget af krydsets asymmetriske karakter mellem Værnedamsvej og Gammel Kongevej:
1. For cyklister, der forlader Værnedamsvej, er en almindelig Københavnsk venstresving unaturlig, hvilket får cyklister til at dreje direkte.Det virker som en sikker rute, men det kunne kommunikeres bedre til bilisterne.
2. Enden af Svanholmsvej er smal, hvilket giver mangel på plads til de ventende cyklister.
Vi foreslår hovedsageligt omorganiseringer baseret på de traditionelle malede cykelbaner for at organisere krydset.Længere nede ved krydset mellem Gammel Kongvej og Alhambravej er der malet en blå bane på vejen for at opfordre cyklister til at lave et sikkert Københavnsk venstresving.
Her på Værnedamsvej, uden at sætte spørgsmålstegn ved den klassiske og specifikke måde at dreje til venstre på ved et kryds, foretrækker vi at acceptere det faktum, at cyklisterne drejer direkte.Faktisk, baseret på vores observationer, laver 0% af cyklisterne den totrins svingning.Derudover bemærkede vi, at cyklister har en tendens til ikke at vente på højre side af vejen, da de ved, at ingen biler kan dreje ind på vejen. Så venter de ved trafiklyset midt på gaden, klar til at dreje til venstre.
For at forbedre forholdet mellem biler og cykler foreslår vi at skabe en cykelboks foran trafiklyset. Vi er ikke stor fan af cykelbokse, men dette er en situation, hvor det vil fungere. Cyklisterne vil have forret ved krydset over bilerne og vil begynde at dreje foran dem. Denne infrastruktur er ikke normal i Københavns gader, undtagen ved nogle T-kryds, men her er det en måde at erstatte etapesvinget til venstre.
I øjeblikket bruger de fodgængerlysene på den modsatte side af vejen til at finde ud af, hvornår de kan krydse krydset. Det er en lidt ejendommelig situation. At skabe en cykelsti, der går nord-syd på Svanholmsvej, er en løsning. Dette ville involvere fjernelse af parkering langs venstre side af vejen, og det skal analyseres på distriktets skala.
Sydlig krydsning - Værnedamsvej - Vesterbrogade - Frederiksberg Allé
På krydset mellem Værnedamsvej, Vesterbrogade, Frederiksberg Allé er det atypisk, at så mange cyklister bruger overgangen og fortovet. Vi kan betragte denne opførsel som et tegn på, at dette kryds ikke opfylder cyklisternes behov.
Faktisk viser Desire Lines-observationen, at dette kryds slet ikke er designet til cyklister, der forlader Værnedamsvej. Hovedproblemet er at designe et kryds, der tillader cyklister at dreje til højre på Vesterbrogade og krydse den.
For at rette denne unormalitet i Cykelbyen Copenhagen, er her vores forslag:
- Flytte trafiklyset tilbage for bilerne
- Skabe plads til cyklisterne foran bilerne
- Reducere bredden på fodgængerovergangen
- Opsætte et trafiklys til cyklister i enden af Værnedamsvej og et andet i enden af Frederiksberg Allé. Disse trafiklys vil skifte til grønt for cyklisterne samtidig med, at trafiklyset til cyklister på Vesterbrogade skifter til grønt, når alle trafiklygter for bilerne er røde.
På grund af kompleksiteten af dette kryds kan det være nødvendigt med en midlertidig løsning, der testes i løbet af nogle måneder, mens kommunerne analyserer adfærden hos cyklister, fodgængere og bilister.
Del 5 - Copenhagenize-løsningerne - Gaden
Her er vi. Cyklister kan gå ind på Værnedamsvej og forlade den i god stand. Nu er det tid til at vise vores forslag til at redesigne denne dejlige, 12 meter brede gadekvarter.
Her er vores vision: skabe tydelig plads til cyklister på vejen, skabe parkering til cykler (som ikke eksisterer lige nu, bortset fra i den tilstødende gade Tullinsgade) og forbedre pladsen til fodgængere.
Her er forslagene i 4 trin:
Oprettelse af en 30 km/t-zone for at øge sikkerheden for cyklister og fodgængere
Gøre hele vejen til envejskørsel for biler
Oprette en dedikeret, modkørende cykelbane for cyklister, der bevæger sig mod envejskørslen
Oprette parkeringspladser og parkeringszoner, der veksler mellem begge sider af vejen og resulterer i en kurvet bilbane, der får bilisterne til at sænke farten. Parkeringszoner til biler er kun placeret langs bilbanen.
Her er vores vision for en parklet inklusive cykelstativer.
Denne omstrukturering minder meget om det layout, Københavns Kommune har lavet i Elmegade i Nørrebro. Derudover kunne en anden løsning være at omdanne gaden til en cykelgade, hvor cyklisterne har forrang over bilerne - som er i undertal på denne gade.
Vi har besluttet ikke at foreslå at omdanne Værnedamsvej til en fælles plads med reduceret hastighed for biler og plads til fodgængere og cyklister over hele gadens bredde. Vi mener faktisk, at antallet af cyklister er for højt til at skabe et fredeligt miljø for alle brugere af gaden.
.
